top top top
Hjem
topbar
Forum links F.A.Q. kontakt
  s
Denne side
 
   
plukke Presse
Gæring Flaske

Redskaber

Tidspunkt for plukning

Æblesorter

Antal æbler

Plukketeknik

Opbevaring af plukket frugt

Plukke

Det første skridt på vejen til en ciderproduktion er selve plukningen af æbler. Udbyttet fra et enkelt æbletræ varierer år efter år, men som regel er plukningen en længerevarende affære, hvorfor jeg vil anbefale, at man plukker sine æbler i solskinsvejr.

Redskaber
De vigtigste redskaber, du har brug for, er dine hænder. Sørg derfor altid for at vaske hænder og klippe negle, inden du giver

æble bliver plukket

Hænderne er dit vigtigste redskab når du plukker æbler.

dig i kast med at plukke æbler.
Derudover vil det lette arbejdet betydeligt, hvis du anskaffer dig såvel en stige som en bærepose/taske, så du kan transportere større mængder æbler ned fra træet på en gang. Selv bruger jeg en gammel rygsæk, som jeg hænger på maven. Det afgørende er dog ikke tasken – men at man undgår, at æblerne bliver stødt, for et stødt æble bliver hurtigt et råddent æble, og råd smitter mellem frugterne.

Tidspunkt for plukning
Det mest almindelige tidspunkt for plukning af æbler er medio

mørke æblekerner

Når æblekernerne ermørke er æblet modent til at blive plukket

september/primo oktober. På dette tidspunkt er de fleste æblesorter modne. Man kan tjekke om æblerne er modne ved at skære et æble over; hvis kernerne er brune er æblet klart til plukning.

Æblesorter
Visse æblesorter er syrlige i smagen, mens andre er søde. Jeg anbefaler at man plukker en blanding. Hvis du er i tvivl, så duft til æblerne eller smag på dem.

Antal æbler
Hvor mange æbler, du skal plukke, afhænger naturligvis af, hvor meget æblecider, du ønsker.

masser af æbler

Der skal plukkes mange æbler

Forskellige æblesorter giver forskellige mængder saftudbytte, men hvis du bruger en blanding af mange forskellige sorter, vil du af 200 kg. æbler i hvert fald få et udbytte på 35 l. cider. I den forbindelse skal du dog være opmærksom på, at æblepresningen tager tid, og hvis du er utålmodig risikerer du, at udbyttet af saft reduceres en del.

Plukketeknik
Det er vigtigt at være opmærksom på, om man bruger den rette plukketeknik, da æblerne ellers kan tage skade. Teknikken går ud på at løfte æblet, mens det sidder fast på grenen, og derpå dreje det rundt. Hermed sikrer man sig, at stilken bliver siddende på æblet, hvilket er vigtigt, da der ellers kan gå råd i frugten.

Opbevaring af plukket frugt
De nyplukkede æbler skal helst opbevares mindst 3 uger, inden

æbler i kasser

En måde at undgå råd i æblerne er at opbevare dem i frugtkasser fra supermarkedet

presningen påbegyndes. Hvis man ikke overholder denne ventetid, bliver æblerne svære at presse og saftudbyttet mindre.
Frugtkasser er ideelle til opbevaring af æblerne i dette tidsrum. Diverse supermarkeder udleverer som regel disse kasser gratis, hvis man beder om det. Inden æblerne lægges til rette, bør kasserne dog overhældes med kogende vand, så æblerne ikke bliver smittet med andre frugtsygdomme mv.

 
bund